Du er her: Forside 5 Event 5 Cykelbibliotek i container

Cykelbibliotek i container

For anlægsgartner OKNygaard A/S og arkitektfirma Thing Brandt Landskab har DC-Supply bygget et cykelbibliotek udført i en 20 fods high cube container.

Specialbygget cykelbibliotek i container
Specialbygget cykelbibliotek i container - vinduesparti
Specialbygget cykelbibliotek i container - dørparti

I den 20 fods high cube container er der monteret et stort vinduesparti i den ende, hvor containeren oprindeligt havde containerdøre. I den modsatte ende af vinduespartiet er der udført en overdækning med udvendigt placeret udtag for luft fra kompressor, så man nemt kan få luft i flade cykeldæk – også når cykelbiblioteket ellers er lukket. Desuden er der monteret et bord, der kan klappes ned, samt en opslagsplade til opsætning af diverse informationer til brugere og øvrige forbipasserende.

Inden i containeren er opsat stativer til ophæng af cykler – så er cyklerne både nemme at opbevare, og de nemme at hænge op og tage ned.

Endvidere er containerens ene langside skåret ud, og i stedet er der indbygget et stort glasdørparti. Dørpartiet kan foldes til siderne, og således åbne containeren op ud mod omgivelserne. Taget på high cube containeren er modificeret således OKNygaard har mulighed fat plante sedumplanter og derved danne et grønt tag på containeren samt overdækningen.

Den nye cykelbibliotek container skal benyttes i en nyopført trafik park på Amager. Her kan beboere låne en cykel fra containeren, der forsynes med børnecykler, ligesom der er plads til at udføre et simpelt service på sin egen cykel.

Ring eller skriv til os, hvis du har spørgsmål eller brug for rådgivning. Vi er klar til at hjælpe dig.

Har du spørgsmål?

Din kontakt person

Jesper Ludvigsen

Jesper Ludvigsen

Key Account Manager
jlu@dc-supply.dk

T:  +45 96 32 64 86
M: +45 40 80 98 82